Mobilwiz

Mobiltelefoner - nyheder, tests, anmeldelser og priser

Artikler tagget med "nokia"

nokia

(Forud)bestil Nokia Lumia 800 nu (opd. 5. januar)

Så kan Nokia Lumia 800 bestilles hos danske selskaber – med abonnement. Det billigste alternativ – samlet set – er (pr. 5. januar) hos Telia:

Bestil Nokia Lumia 800 hos Telia, Telmore (venteliste) eller 3 (Tre).

Både 3 og Telia skriver, at de forventer levering omkring den 20. januar, hvilket stemmer overens med Nokia’s pressemeddelelse, om at den her lander på hylderne i danske butikker.

Se i øvrigt Nokia’s lanceringsvideo:

Læs videre…

Anmeldelse af Nokia Lumia 710

Mens vi venter spændt på, at Nokia Lumia 800 rammer hylderne i Danmark, og der samtidig florerer nyheder om en kommende Nokia Lumia 900 – ja, så har amerikanerne været så heldige, at den mindste smartphone i Lumia-serien, Nokia Lumia 710, er sat til salg derovre.

Nokia Lumia 710 er også baseret på Windows Phone (Mango-version) og ligger prismæssigt (ifølge Nokia) på ca. 270€ eller ca. 2.000 kr. Dermed koster den under det halve af Lumia 800.

Læs videre…

Detaljer om Nokia Lumia 900 (aka Ace aka Eloko)

Nokia Lumia 900 (aka Ace aka Eloko)Rygterne florerer som altid i mobilbranchen. Der er nu sluppet lidt flere detaljer ud omkring Nokia’s Windows Phone-flagskib, Nokia Lumia 900 – også kaldet Ace (sandsynligvis i USA) og som indtil videre har gået under kodenavnet Eloko.

Der har tidligere været informationer om, at Lumia 900 skulle være den første Nokia, der kommer med Tango-versionen af Windows Phone. Men det ser nu ud til, at det bliver den eksisterende Mango-version.

Læs videre…

Telia klar med priser på Nokia Lumia 800

Nokia Lumia 800 med Windows Phone

Så er Telia klar med priser på Nokia Lumia 800. De har ikke offentliggjort noget som sådan, men jeg browsede lige gennem deres Nokia-mobiler i dag, og nederst på siden dukkede pludselig en sort Nokia Lumia 800 op.

De skriver, at den er tilgængelig fra den 20. januar 2012, hvilket også er bekræftet af Nokia. Prisen er med deres Mobilaftale, hvor man vælger en udbetaling samt et afdrag per måned (man bestemmer selv antal måneder), og dertil et af deres abonnementer. Læs videre…

Nokia E6 og Nokia X7 lækket før tid

Nokia X7

I morgen kl. 10 vil Nokia præsentere et par nye modeller; Nokia E6 og Nokia X7. Som en del af forberedelser klargører Nokia selvfølgelig pressemeddelelser, videoer og andre godbidder, så de er klar til præsentationen. Af og til vil udvalgte medier også få adgang til materialet før pressekonferencen går i gang, så de kan have artikler og andet klar hurtigere. Men så sker det vel også af og til, at Nokia laver en ups’er og rent faktisk kommer til at udgive deres materiale til offentligheden.

Det sidste er tilfældet i dag, hvor Nokia – tydeligvis ved en fejl – udgav to videoer på YouTube for hhv. Nokia E6 og Nokia X7. De er i mellemtiden blevet lukket igen, men nogle detaljer nåede dog at blive lækket.

Mht. hardware-specifikationer vil E6′eren og X7′eren være pakket med samme indhold som Nokia C7 og Nokia E7, der begge er på markedet allerede. Det betyder, at der er tale om den samme processor, samme mængde hukommelse, samme GSM/EDGE-modtager, samme 3G-modtager, WiFi, GPS, Bluetooth osv.

Hvad der adskiller E6′eren er, at det bliver en mobil med fuldt QWERTY-tastatur i portræt-orientering med Symbian^3. Hvor tastaturet på E7′eren altså sidder i “siden” af telefonen, sidder tastaturet på den anden led i E6′eren under skærmen – og er ikke et slide-tastatur. Mht. Nokia X7 er der tale om en smartphone som Nokia E7, men blot uden tastatur og i et et opdateret design.

Nokia N8 kommer snart i rød

Nokia N8 er allerede på markedet i fem farver; mørkegrå, sølv, grøn, blå og orange. Som om det ikke skulle være tilstrækkeligt, så er de gale finnere nu i gang med endnu en version – denne gang i rød.

deres officielle blog har Nokia oprettet en afstemning, hvor læserne kan stemme på deres favoritfarve, hvis der skulle laves en særudgave af den populære N8′er. De fleste (cca. 35%) har stemt på rød fremfor de andre muligheder. Og mon ikke Nokia er flinke nok til at følge op på afstemningen ved faktisk at lave udgaven? Bemærk lige, at billedet ovenover er faket, men det giver da et indtryk af, hvordan den kan komme til at se ud. Håber personligt på en slag metallic finish.

Skulle en af de eksisterende farver dog være fin for dig, så tjek Nokia N8 hos 3, Call me, Telmore eller Telia.

Nokia og Microsoft annoncerer strategisk samarbejde

Så skete det. Stephen Elop – Nokia’s adm. direktør og tidligere Microsoft-boss – annoncerer i dag et nyt strategisk samarbejde mellem Microsoft og Nokia. Med dette samarbejde bliver Windows Phone 7 den foretrukne platform for kommende Nokia-smartphones.

Derudover vil Microsoft komme til at levere alle søge-funktionaliteter og annoncevisninger til Nokia gennem Bing og adCenter. Ovi Maps bliver til gengæld en integreret del af både Microsoft’s kort-services og Bing-søgemaskinen. Endvidere lugter det lidt af, at Nokia vil nedlægge Ovi Store og lade alt betalt indhold blive flyttet til Windows Marketplace.

Samarbejde betyder også, at Nokia vil bidrage til udviklingen af Windows Phone. Nokia har masser af erfaring fra hardware-siden, som Microsoft helt sikkert vil kunne drage nytte af. Jeg ser det som en helt rigtig beslutning fra begge parters side. Nokia med sin hardware-erfaring og Microsoft med sin software-erfaring kan kun styrke de to selskaber. Men om den fælles platform vil styrke dem i forhold til Apple og Google, må tiden jo vise :-)

Læs videre…

Nokia skifter måske platform til Windows Phone 7

Nokia hovedkvarter

Verden rundt (NYT, Digi.no etc.) går der rygter om, at Microsoft på mandag den 11. februar vil annoncere et nyt samarbejde med Microsoft om at anvende Windows Phone 7 som styresystem i kommende Nokia smartphones.

Rygterne begyndte, da Financial Times i sidste uge offentliggjorde et brev fra en tysk bank, som var stilet til Stephen Elop – Nokias nuværende øverste chef, og tidligere leder i Microsoft.

Tilsyneladende er aktiemarkedet meget positivt stemt overfor et evt. software-skifte, og således er Nokia-aktien steget ret betragteligt de seneste dage.

Et skift fra Symbian til Windows Phone 7 kan altså være nært forestående. Én ting er økonomien i det, men Symbian har været medvirkende til, at Nokia-mobiler har tabt terræn i forhold til fx Android og iPhone. Systemet er ganske enkelt ikke avanceret nok. Nokia har dog haft en tradition for at fokusere på sit eget Symbian, men tiderne er måske ved at skifte i Finland.

Sidste år er Symbian fx blevet droppet fuldstændig af både Samsung og Sony Ericsson. Begge konkurrenter har skiftet til Android. Skulle Nokia tage skridtet, åbner de muligheden for et væld af bedre applikationer og en mere standardiseret brugeroplevelse. Personligt ser jeg et stort potentiale – Symbian er i mine øjne forældet, for tungt og for ufleksibelt.

Billeder af Nokia E6-00

I starten af januar blev specifikationer til Nokia E6-00 fundet på Nokia’s website. Jeg var af den klare overbevisning, at der ville være tale om en smartphone med touchskærm. Tænk på rækken af lækre smartphones, der ellers er kommet fra Nokia på det sidste! Så da jeg så de her billeder af E6-00, blev jeg godt nok lidt forbavset!

Det ligner jo en helt almindelig standard-kvabset erhvervs-telefon, som Nokia lavede dem i gamle dage. Men ok, de har jo sikkert også stadig nogle fans :-)

Læs videre…

Specifikationer lækket for Nokia E6-00

Hvis man lige holder øje med, hvad der bliver indekseret af spec-filer på Nokia’s website, så fanger man en gang imellem nogle nyheder. Begravet i en xml-fil, har jeg fundet en række specifikationer på en af Nokia’s kommende smartphones; en Nokia E6-00. Specs tyder indtil videre på:

  • ARM processor
  • Turbo 3G og WiFi
  • QWERTY-tastatur
  • Ny Nokia-browser (version 7.3 og muligvis baseret på WebKit ~ Safari)
  • 2,6 tommer skærm med opløsning på 480×640
  • 8 megapixel kamera

Der er endnu ingen bekræftede billeder, men navnet (Nokia E6-00) og tilstedeværelsen af et fuldt tastatur tyder på en smartphone-version, der måske ligner E5. Altså en klassisk Nokia smartphone til arbejdsbrug ;-)