Android 4 (Ice Cream Sandwich) ude til Samsung Galaxy S2
Samsung er netop gået i gang med udrulningen af en opdatering til Samsung Galaxy S2; nemlig Android 4, også kaldet Ice Cream Sandwich. Opdateringen er ikke tilgængelig OTA (Over-The-Air), og det er derfor nødvendigt at have Kies-softwaren installeret.
Derudover skal du være opmærksom på, at Samsung har for vane ikke at udrulle software-opdateringer overalt på én gang. De har det med at tage ét eller få markeder ad gangen.
Under alle omstændigheder er der pt. to forskellige opdateringer afhængig af hvilken Galaxy S2-version, du har. De to opdateringer er:
- I9100XXKP4 er baseret på Android 4.0.1 fra den 20. december
- I9100XXKP8 er baseret på Android 4.0.3 fra den 30. december
Hvis du er en af de heldige, der modtager opdateringen, må du meget gerne skrive en kommentar – og i så fald, hvad du synes om opdateringen ![]()