Telmore får iPhone 3GS og iPhone 4 – med abonnement og binding

OPDATERING (26.08.10@14:39) Så er iPhone lanceret hos Telmore – se priser m.m. her
Sidste nyt fra Telmore: iPhone 4 kommer til Telmore. De angiver ingen nøjagtig dato, men du kan allerede nu skrive dig op. Når iPhone kommer på lager hos Telmore, og det bliver din tur i køen, modtager en SMS og en email med en aktiveringskode. Du har 24 timer fra modtagelsen til at logge ind og bestille – ellers ryger du bag i køen igen. Telmore skriver på deres hjemmeside:
TELMORE lancerer iPhone 4 i Danmark i løbet af de kommende uger. iPhone 4 er verdens tyndeste smartphone med den højeste skærmopløsning, der nogensinde er set i en mobiltelefon. For yderligere information læs her. For mere information om iPhone 4 besøg venligst www.apple.com/iphone.
Det er superfedt, at Telmore får iPhone – men det bliver spændende at se, om datapakker osv. bliver tvungne sammen med de obligatoriske håndjern. Apple har tidligere stillet krav til, at iPhone nemlig skal sælges med et dataabonnement; selvom mange slet ikke bruger datafunktionen særlig meget.
Der er ikke meldt noget ud om prisen endnu. Jeg tvivler dog på, at de bliver konkurrencedygtige på prisen sammenlignet med f.eks. Call me eller 3 – afhængigt af dit behov. Sammenlignet på mindstepriser over seks måneder er Telmore typisk i den dyre ende.
Telmore antyder dog, at der bliver bundet et abonnement op på iPhone, indeholdende en startpakke og en række services:
Når du køber din iPhone hos TELMORE, får du et abonnement med både startpakke og services. Vi kan desværre endnu ikke oplyse, hvilke services, det drejer sig om, eller hvad prisen for din iPhone bliver endnu. Men du kan snart blive klogere på dit abonnement lige her.
Hvis der er tale om et decideret abonnement, bryder Telmore med sine grundlæggende principper – nemlig, at der ikke er noget abonnement.