Sådan synkroniserer du Google Kalender, Gmail og Kontaktpersoner med din iPhone
[Forudsætter, at din iPhone er opdateret til iOS 5.x] Denne guide viser dig, hvordan du får Google Kalender integreret med din kalender på din iPhone. Ved at følge trinnene, kan du samtidig få din Gmail integreret i din iPhones mail-program, og du vil kunne synkronisere telefonbogen mellem iPhone og Gmails kontaktpersoner.
Når du først har indstillet din iPhone, vil synkronisering fremover ske automatisk. Dvs., hvis du tilføjer en ny kontaktperson i din telefonbog, bliver den automatisk synkroniseret til dine Gmail-kontaktpersoner – og omvendt.
Inden du starter, er det altid en god ide at tage en backup af din iPhone via iTunes.
OBS: Almindelige fejl, der opstår undervejs, skyldes typisk forkert indtastet email-adresse eller adgangskode. I andre tilfælde kan det hjælpe først at tilslutte mobilen til et trådløst netværk (over WiFi) i stedet for 3G.
Trin 1: Synkroniser email og kalendere
- Åben Indstillinger
- Vælg punktet E-post, kontakter, kalendere
- Vælg punktet Tilføj konto…
- Vælg punktet Gmail
- Indtast dit navn i feltet Navn
- Indtast din email-adresse i feltet Adresse
- Indtast din Gmail-adgangskode i feltet Adgangskode
- Indtast evt. en beskrivelse i feltet Beskrivelse (fx Min Gmail)
- Klik på knappen Næste i øverste højre hjørne
- Vælg de services, du vil synkronisere (E-post, Kalendere, Noter)
- Klik på knappen Arkiver i øverste højre hjørne
Trin 2: Synkroniser kontaktpersoner
- Åben Indstillinger
- Vælg punktet E-post, kontakter, kalendere
- Vælg punktet Tilføj konto…
- Vælg punktet Microsoft Exchange
- Indtast din email-adresse i feltet E-post
- Indtast din email-adresse i feltet Brugernavn
- Indtast din Gmail-adgangskode i feltet Adgangskode
- Indtast m.google.com i feltet Server
- Klik på knappen Næste i øverste højre hjørne
- Fravælg E-post og Kalendere (*)
- Klik på knappen Arkiver i øverste højre hjørne
(*) Faktisk kan du helt springe trin 2 over, og vælge at synkronisere både E-post, Kontakter og Kalendere via Exchange i stedet for at bruge den indbyggede Gmail-funktion i din iPhone.
Så nemt er det faktisk. Du er velkommen til at stille spørgsmål, men det skulle gerne virke. Husk dog, at din iPhone skal være sat op til at gå på internettet.
Kommentarer til denne artikel
hejsa.. jeg kan desværre ikk få synkroniseringen til at virke..
jeg blir bedt om en kode til exchange serveren…. hvor finder jeg den?
mvh. René
Det er meget smart at jeg kan se min kalender i google apps på min mobil. Problemet er bare at hvis jeg vil have alle mine under kalendere med så er det ikke muligt!
På min MAC kan jeg gå ind i Ical, indstillinger, konti, uddelegering – her kan jeg vllge mellem alle de kalendere jeg bruger i Google apps. HVORFOR KAN JEG IKKE DET PÅ MIN IPHONE? HJÆLP
Fandt du en løsning på dit problem? jeg kan nemlig heller ikke få den googlekalender frem som jeg deler med min familie. Kan kun se “standard” kalenderen.
De aftale som jeg taster ind på google kalenderen på computeren, kommer over i min Iphone. MEN jeg kan ikke få aftale fra min Iphone til computeren! Hvad mon jeg gør galt?
Hej Lene. Det kan være et netværksproblem – men det kan måske også skyldes, at din Google-kalender ikke er sat som din iPhones standardkalender.
Gå til: Indstillinger > E-post, kontakter, kalendere > Scroll helt ned og tryk på “Standardkalender” > Marker din Google-kalender.